Foredrag

Hvorfor leve et liv, der gør dig syg?

Ondt i benet, ondt i kravebenet, sovende fodsåler… det kunne være alt muligt, men det var stress.

Jeg tilbyder et levende og ærligt foredrag om mit personlige stressforløb, der startede i 2018.

Hør om hele rejsen fra de fysiske tegn på stress viste sig, og til jeg vendte tilbage til mit job. Indimellem lå erkendelsen, sygemeldingen og helbredelsen, som jeg selv tog kontrol over.

Jeg deler med jer, hvorfor jeg blev ramt af stress, og hvad jeg hver dag gør for at undgå stress. Man kan godt komme tilbage til sit gamle liv – men det er ikke sikkert, at man vil…

Undervejs i foredraget kommer jeg med helt konkrete bud på, hvad du kan gøre for at undgå stress. Og giver dig ro til at reflektere over, hvad der er det rigtige for dig.  

Målgrupper

Dette foredrag egner til både mindre og større grupper. Det kan være netværksgrupper, virksomheder, fagforeninger eller sportsklubben. Alle kan blive inspireret til en bevidst balance i livet.

Det praktiske

Foredraget varer ca. 1 time og herefter er der mulighed for spørgsmål og dialog.
Jeg bor i Aarhus.